|
Fra lørdag d. 30. juli til lørdag d. 5.
august 2011 var en gruppe af havkajakroerne fra Ringkøbing Ro- og Kajakklub
på sommertur til det Sydfynske Øhav. |
|

|
|
|
|
Igen i år var vi på vandet hver dag og fik roet en mange
skønne ture i et dette fantastiske rovand, der ubetinget må være noget
af landets bedste til havkajak.
|
|
Vi boede også i år på
Vindebyøre
Camping på Tåsinge. Campingpladsen ligger lige ud til
Svendborgsund og på lige på den modsatte side af det strømfyldte sund
ligger Svendborg i de bløde bakker ned mod vandet. |
|
 |
|
Lørdag eftermiddag startede vi op med en frisk tur rundt om Thurø. 16
km. |
|
 |
|
 |
|
Søndag d. 31. juli Vi ror fra Vindebyøre
ned gennem Svendborgsund, forbi Troense og langs Tåsinges kyst
krydser vi over Lunkebugten til Siø som rundes og frokosten spises
ved roklubben i Rudkøbing hvorefter turen går tilbage gennem
langelandsløbet op til Vindebyøre. 32 km.
|
|
Mandag d. 1. august Turen udgik fra
roklubben i Rudkøbing og gik ned langs sydlangelands kyst, forbi
Lindelse Nor, gennem passagen ved Ristinge Hoved og videre langs den
fantastisk flotte Ristinge Klint. Frokostpausen hold vi ved Ristinge
Strand, hvor vi i det dejlige solskin kunne nyde en velfortjent pause
i klitterne. Hefter roede vi den sidste strækning på 6 km til Bagenkop.
28 km.
|
|
 |
|
 |
|
Tirsdag
d. 2. august Turen udgår i tæt tåge fra Skovballe havn på Tåsinge
hvorfra vi krydser over til den lille ø Birkholm, videre forbi Egholm
og med et længere kryds til Ærø, hvor vi spiste frokost på stranden
ved Ærøskøbing. På grund af den tætte tåge blev der god brug for
atforberede sig med at udstikke kurser og navigere efter kompas.
Turen tilbage til Skovballe gik derefter syd om Egholm. 28 km.
|
|
Onsdag d. 3. august Dagens tur udgik fra
Vornæs skov rundt om Skarø og videre med et langt kryds til Drejø med
en frisk ind fra SØ. Frokosten blev nydt på Drejø, hvorefter turen gik
videre med et godt langt kryds op i en opfrisket vind fra ØSØ. Midt
ude i sejlrenden mellem Drejø og Hjortø måtte vi 'holde tilbage' for
en stor lystsejler, der kvitterede for vores 'kamp' med bølgerne med
klap ;). Der blv tid til en strække-ben-pause på den lille ø
Hjelmshoved nord for Hjortø inden turen gik tilbage til Vornæs skov.
31 km.
|
|
 |
|

 |
|
Torsdag d. 4. august En del af gruppen var
draget tilbage til det vestjyske, så torsdag var vi delt i 2 mindre
der dels roede en tur i Svendborgsund 12 km (Yvonne og Jan) og dels
tog udfordringen op med Tåsinge rundt 38 km (Vitor og Jørgen). |
|
Fredag d. 5. august hjemrejse
|
|
 |
Alt i alt havde vi en rigtig dejlig uge, med mange spændende
kajakture, god mad, hyggelige stunder og rigtigt dejligt sommervejr
med masser af sol og varme.
Resten af billederne fra turen, kan I se
Her!
I 2012 (uge 31) tager vi igen på sommertur - denne gang
forventer vi at turen går til den svenske skærgårdskyst nord for
Göteborg!
Hanne og Thorkild, Vitor, Jørgen, Leif, Elisabeth, Tommy, Bente, Yvonne & Jan |